“Det er bare en virus”

“Det er bare en virus”

Langt de fleste akutte kontakter til praktiserende læge skyldes infektionssygdomme: Pludseligt eller gradvist (over dage) tilkommet sygdom med f.eks. feber, utilpashed, hoste, ondt i halsen, diaré, hovedpine eller andre symptomer. Som patient søger man naturligvis læge med det helt klare formål, at få sygdommen til at gå væk – så hurtigt som muligt. Det er dog langt fra alle sygdomme i denne kategori, vi har en effektiv behandling for. Langt de fleste akutte infektionssygdomme, som florerer i Danmark, kan ikke behandles effektivt med medicin. Det gælder for eksempel forkølelse, influenza, viral halsbetændelse, “Roskildesyge” (viral diarésygdom) og mange andre. Fælles for disse er oftest, at de 1) For de fleste mennesker vil have et ufarligt forløb og gå over af sig selv. 2) Forårsages af en virusinfektion som ikke kan behandles med penicillin eller anden antibiotika.

Infektionssygdomme skyldes at man er blevet smittet med mikroorganismer, som gør en syg. Det kan være bakterier, virus, svampesporer og parasitter. Inden for hver kategori findes der farlige sygdomme. Men i Danmark har vi heldigvis kun få infektionssygdomme som under normale forhold kan være egentligt farlige for almindelige mennesker. Når du søger læge, vil du opleve, at det netop er de farlige sygdomme, som lægen koncentrerer sig om at finde eller udelukke – og behandle, hvis de er der. Dét ser vi som vores primære opgave. Hvis du hos lægen får en besked om, at det “bare er en virus”, så ligger der i det et uudtalt, men underforstået budskab: Du fejler ikke noget farligt, du er godt nok syg, men det vil gå over af sig selv og ikke efterlade mén af nogen art, og i øvrigt findes der ingen behandling, som kan kurerer sygdommen hurtigere og mere effektivt end dit eget immunforsvar. Det kunne for eksempel gælde en klassisk omgang influenza – bedste behandling er dyne, the og videofilm, og den behandling kræver ikke recept fra lægen.

Nogen gange kan man måske næsten ønske sig, at det er en infektion med bakterier, som kan behandles med penicillin eller andre typer antibiotika – men det ville være meget uklogt at tænke sådan. I gamle dage, før penicillin blev opfundet, kunne unge, raske mennesker dø af en lungebetændelse. Vel at mærke den “rigtige” lungebetændelse med pneumokokker og ikke en såkaldt “kold lungebetændelse”, en betegnelse som er kommet til at betegne stort set alle tilstande med hoste, og som oftest skyldes en banal forkølelse eller noget tilsvarende ufarligt.

“Den rigtige medicin i den rigtige dosis mod den rigtige sygdom” er et godt princip, ikke mindst fordi vi derved ind imellem reder menneskers liv. Forkølelse kan ikke og skal ikke behandles med penicillin.