Diarré og opkast

Diarré og opkast

Gastroenterit – diarré og opkast

Gastroenterit, også kendt som maveforkølelse, “skide-bræk-syge”, omgangssyge eller Roskildesyge. Kan forårsages af infektion med forskellige mikroorganismer, i Danmark meget hyppigt virusinfektion med f.eks. Norovirus, Rotavirus, Adenovirus og andre.
Sygdommen starter typisk med kvalme og mange opkastninger. Samtidig eller få dage efter tilkommer diaré, som kan være vandtynd og mange gange i døgnet. Der er ofte ingen eller kun let temperaturforhøjelse. Opkastningerne aftager ofte efter få dage, mens diaréen ofte varer længere. Sygdemmen varer typisk en lille uges tid, men der kan godt gå længere tid før afføringen normaliseres og bliver formet igen.

For i øvrigt raske voksne og store børn er sygdommen sjældent farlig og kræver ingen behandling – der findes ikke specifik medicin mod de virusbetingende gastroenteritter. Under sygdomsforløbet mens opkastninger og diaré er hyppige, er det vigtigt at få væske nok. Små børn kan ganske hurtigt miste væske og kan, hvis man ikke passer på, blive dehydrerede, hvilket kan blive farligt. Det er vigtigt at tilbyde barnet rigeligt væske. Spædbørn som ammes kan med fordel ligges til brystet ofte. Større børn og spædbørn som har svært ved at tage tilstrækkelig væske til sig ved amning, kan bedst suppleres med vand. Hvis barnet kaster meget op, er det en god idé at give væske i små mængder men til gengæld meget tit. F.eks. kan man give vand med teske, en lille éngangssprøjte eller fra et snapseglas. Man kan holde øje med om barnet får væske nok ved at se om barnet tisser som vanligt: hvis bleerne er våde af tis når barnet skiftes, er det et godt tegn – er de tørre, får barnet måske for lidt væske. Det er også vigtigt at holde øje med barnets bevidsthedsniveau: Hvis barnet virker unaturligt sløvt og ikke er interesseret i væske eller almindelig kontakt med forældrene, er det ikke et godt tegn. Hvis man er i tvivl om barnet er dehydreret, bør man søge læge akut.

For børn og voksne gælder, at det er vigtigere at man får nok væske, end hvad den væske består af – almindeligt vand er helt fint. Hvis der er meget opkastning og meget diaré kan det være en god idé at sørge for at få lidt salt og sukker. F.eks. tynd sød saft, fortyndet juice eller sodavand og lidt kiks, cornflakes eller andet med salt. Det gør ikke så meget at appetitten er lille og kalorieindtaget i en kortere periode er for lavt, bare man får væske nok. De fleste børn vil hurtigt tage på igen, når sygdomsperioden er overstået. For børn som i forvejen er undervægtige og for nyfødte skal man naturligvis være mere opmærksom på om barnet får nærring. Ved tvivlstilfælde spørges lægen til råds.

En maveinfektion kan også tage andre former. Man kan få gastroenterit med bakterier, f.eks. salmonella eller kampylobakter, eller med parasitter, som f.eks. ved dysenteri. Dette sker hyppigt ved at man spiser mad eller drikker vand med disse mikroorganismer i. Endelig kan man under rejser rundt omkring i Verden pådrage sig infektioner, som kan gøre en mere alvorligt syg. Dette gælder især lande hvor fødevarehygiejne eller adgang til rent drikkevand ikke er lige så god som i Danmark. Generelt er det en god idé at spørge lægen til råds ved

1. Diarré med høj feber (ca. 39-40)

2. Diarré erhvervet i udlandet

3. Diarré som varer længere end en uge uden tegn til begyndende bedring.

4. Blodig diarré

Husk at hvis du arbejder med fødevarer – restaurent, kantine, catering eller lignende – må du ikke komme på arbejde, før du er rask af hensyn til smitterisiko.