Influenza vaccination

Influenzavaccination

Hvem skal vaccineres?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret, hvis du har en kronisk sygdom eller af andre grunde har øget risiko for at blive alvorligt syg. Du bør blive vaccineret, hvis du:

• har kronisk lungesygdom
• har hjerte- og karsygdom (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
• har diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
• er svært overvægtig (vejledende BMI>40)
• har astma
• har kronisk lever- og nyresvigt
• er gravid i 2. eller 3. trimester – efter 12. uge
• bor sammen med en person, der ikke tåler at blive smittet.

Hvad koster influenzavaccination?

Vaccinationen mod influenza er gratis, hvis du er:

førtidspensionist, fyldt 65 år,gravid og mere end 12 uger henne, svært overvægtig (BMI>40).Bor sammen med en person, der er alvorligt syg og derfor ikke selv kan blive vaccineret, hvilket reducerer risikoen for, at den syge bliver smittet.

Pris for øvrige: Se under vaccinations priser på denne hjemmeside.

Hvilke bivirkninger er der ved vaccinen?

Du kan blive øm dér, hvor du bliver stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Men vaccinen kan ikke i sig selv give influenza. Symptomerne forsvinder generelt i løbet af et par dage.

Nogle personer er allergiske overfor nogle af vaccinens indholdsstoffer, desuden er det vigtigt at oplyse hvis du ikke kan tåle æg. Spørg , hvis du er i tvivl.

Hvornår skal du vaccineres?

Vaccinationen anbefales i oktober/november, inden vinteren og den øgede risiko for influenza sætter ind. Er du i risikogrupperne, kan det stadig betale sig at blive vaccineret, inden influenzasæsonen for alvor går i gang og for mange er smittede.

Flere oplysninger

Gå til Sundhedsstyrelsens information “Beskyt dig mod influenza”.

Gå til Sundhedsstyrelsens pjece om influenzavaccination.

På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du læse mere om:

vaccination vaccinerne overvågning af influenza spørgsmål og svar om influenzavaccination