Penicillin, andre antibiotika og resistente bakterier

Penicillin, andre antibiotika og resistente bakterier

Der findes et antal forskellige stoffer, som kan bruges til at bekæmpe bakterier, svampesporer, parasitter og virus. Disse kaldes antibiotika. Mest kendt er penicillin, som er et meget effektivt stof mod visse bakterielle infektioner med bl.a. pneumokokker, streptokokker og meningokokker.

Der findes mange forskellige bakterier, og ikke alle er følsomme for penicillin – f.eks. skal man vælge en anden behandling ved infektion med stafylokokker. Bakterier kan blive resistente mod forskellige typer af antibiotika, deriblandt penicillin. Ved infektion med resistente bakterier kan man opleve, at behandlingen ikke hjælper, og det kan da blive nødvendigt at skifte til en anden behandling. Nogle bakterier er resistente mod mange typer af antibiotika. I den situation kan det blive svært eller direkte umuligt at behandle infektionen.

Når en bakterie er resistent over for penicillin eller en anden type antibiotika, så betyder det, at man ikke kan behandle infektionen med den type antibiotika. Det virker simpelthen ikke, bakterierne rammes ikke af behandlingen, de lever videre og spreder sig som om intet var hændt. Det samme gælder behandling af virussygdomme som f.eks. forkølelse eller influenza – sygdommen vil vare indtil kroppen selv bekæmper infektionen (ofte en lille uges tid) og dette ændres ikke det mindste ved at spise penicillin.

Når man behandler med penicillin, fjerner man alle bakterier som er følsomme for penicillin. Når de er væk, får bakterier som ikke er følsomme for penicillin bedre vækstbetingelser og der vil blive flere af dem. Det samme gælder ved brug af mere bredspektret antibiotika. Ordet bredspektret betyder, at medicinen rammer flere forskellige typer bakterier samtidig.

Der vil ofte være resistente bakterier i kroppen i små mængder. De konkurerer om plads og vækstbetingelser med alle bakterier, som er til stede. Der bliver derfor under normale forhold aldrig så mange resistente bakterier, at de kan gøre skade. Hvis man derimod bruger bredspæktret antibiotika meget tit, giver man de resistente bakterier gode betingelser, og så kan der blive flere af dem. Derfor skal vi kun bruge bredspektret antibiotika, når det er nødvendigt.

I mange lande i Verden har man brugt antibiotika på meget løst grundlag. Det har betydet, at man mange steder i Verden har store problemer med resistente bakterier – infektioner som ikke kan behandles. Hvis man har været ude at rejse, og skal på hospitalet i Danmark når man kommer hjem, skal man endelig oplyse hvor man har rejst. Dette er for at undgå at der skal komme infektioner med multiresistente bakterier på hospitalerne. Man er specielt bekymret for multiresistente stafylokokker, også kaldet MRSA.

Heldigvis er vi i Danmark meget tilbageholdende med at behandle med penicillin og andre typer antibiotika, med mindre det er absolut nødvendigt. Bl.a. derfor har vi kun få problemer med infektioner med multiresistente bakterier, som ikke kan behandles. Sådan skal det helst blive ved med at være. Derfor er vi som læger tilbageholdende med at bruge antibiotika, når det ikke er den rigtige eller nødvendige behandling, og derfor kan man som patient ikke få penicillin eller andre typer antibiotika, bare fordi man beder om det – der skal alene gives behandling, som er relevant.

Men når penicillin er den rigtige behandling, skal vi omvendt heller ikke være bange for at bruge det. Det er et stof som er sikkert at bruge til børn, voksne, gamle, gravide – alle, som ikke ligefrem er allergiske over for penicillin (og penicillinallergi er faktisk ganske sjældent). Når resistens opstår, er det bakterierne og ikke det enkelte menneske, som bliver resistent over for penicillin. Derfor er der heller ingen fare for det enkelte menneske ved at gentage penicillinbehandling kort efter endt penicillinkur, hvis det er den rigtige behandling. Dét øger ikke risikoen for resistens.