Oplysninger

Praktiske oplysninger

Telefonen er åben i hverdagene dag mellem 8.00 og 16.00, enten hos os eller hos anden læge i vores vagtring. Nummeret til vores akuttelefon eller til den læge, som har vagten, oplyses på   36172200.Efter kl.16 samt i weekenderne og på   helligdage henvises til akuttelefonen 1813

Tidsbestilling: Konsultation foregår efter aftale. Tidsbestilling via hjemmesiden gøres under fanebladet Aftalebogen. Tidsbestilling pr telefon mellem kl 9.15 og 12.00.

Telefonkonsultation med lægen: Lægen kan kontaktes pr. telefon alle dage mellem kl.8.00 og 8.45. Receptfornyelse og tidsbestilling bedes gjort i sygeplejerskens telefontid, dog skal al smertestillende og vanedannende medicin bestilles  ved fremmøde hos lægen.

De faste læger kan træffes pr. telefon som følger:

Christen Myrup: Mandag, tirsdag og onsdag
Anne Wold: Mandag, torsdag og fredag
Jakob Aaquist Johansen: Onsdag, torsdag og fredag

E-mailkonsultation: Denne funktion er krypteret, så der kan sendes personlige oplysninger sikkert, deriblandt prøvesvar. Kode til at logge   på E-mailkonsultation fås ved henvendelse i klinikken eller anvend Nemid. Svar gives hurtigst muligt og senest inden for 5 hverdage. E-mailkonsultation kan ikke bruges til akutte henvendelser.

Konsultationen hos lægen: Der sættes tid af til en konsultation, som er beregnet på at løse ét helbredsproblem. Lejlighedsvis vil det være muligt at tage flere problemer op ved samme konsultation, men det kan ikke garanteres. Der kan ikke bestilles længere konsultationer for at løse mange helbredsproblemer ved samme konsultation.

Akut tid hos lægen: Ved akut sygdom tilbydes tid hos første ledige læge så hurtigt som muligt – oftest samme dag. Klinikken kontaktes pr telefon eller personligt fremmøde.

Sygebesøg: Sygebesøg i eget hjem aftales individuelt med patienter, som af hensyn til deres førlighed ikke er i stand til at komme til lægen. Hvis muligt vil det dog altid være bedst at komme i konsultationen, da undersøgelses muligheder og udstyr i klinikken giver bedre muligheder for præcis undersøgelse og behandling.

Ventetid: Ventetid kan forekomme pga akut sygdom,  at   patienter tidligere på dagen er kommet for sent til deres tid, eller andet som har medført, at tidsplanen i vores skema er blevet forskubbet.

Vi beder derfor vore patienter om at:

  • Komme til tiden og helst lidt før.
  • Have overstået toiletbesøg, bleskift o.a. inden konsultationens starttidspunkt.
  • Undgå at bestille tider så tæt på uopsættelige aftaler andet steds, at ventetid kan blive et meget stort problem.
  • Afbestille sin tid hvis man bliver forhindret så andre kan få glæde af den tid. Helst senest 24 timer før.
  • Medbring altid sygesikringsbeviset – også ved tid hos sygeplejersken eller ved forespørgsler i skranken.
  • Hvis ventetid forekommer: Hav forståelse og vær tålmodig – vi lader ingen vente for at genere dem. Ventetid kan let opstå når man har med syge mennesker at gøre. Hvis det er umuligt at vente, så kontakt sygeplejersken i skranken og aftal en ny tid.

Hvis man kommer for sent til sin aftalte tid, vil det ofte være nødvendigt at aftale en ny tid af hensyn til de patienter, som har tid efter. Kontakt da venligst sygeplejersken/medicinstuderende  i skranken.